Kagedejen:
- 5 dl Hvedemel
- 3 spsk. Kakaopulver
- 1/2 tsk. Salt
- 3 dl Mini marshmallows
- 2 1/2 dl Coca-cola (ikke light eller zero)
- 3/4 dl Mælk
- 170 gr. Smør
- 5 dl Sukker
- 2 Æg
Bland hvedemel, kakaopulver, salt og marshmallows i én skål og cola og mælk i en anden. Miks smør og sukker, så det giver en jævn konsistens. Tilsæt æggene til smør/sukker blandingen et af gangen, så det er helt inkorporeret i smør/sukkeret. Tilsæt herefter skiftevis det tørre og cola/mælk. Hæld dejen i en smurt springform.
Tip: Fordel eventuelt dejen i to springforme – så slipper du for at skære kagen igennem senere.
Bages ved 170 grader i 1-1½ time indtil kagen er fast. Lad den køle godt af i formen.